Sportspræstation og smertehåndtering

”I foråret 2016 trænede jeg hårdt for at komme i mit livs form til Ironman Copenhagen. Jeg havde investeret rigtig rigtig mange timer i et fundraiserprojekt for Red Barnet og træningen op til stævnet i København. Målet var at samle mest muligt til de udsatte børn i verden og performe bedst muligt i København, så en drøm om deltagelse i Ironman Hawaii kunne gå i opfyldelse.

Jeg havde lavet en ironman i 2015, og min tilgang til træningen var ”more, harder, better, faster, stronger”. Det endte med en klassisk overtræning og hver en muskel var stresset og spændt til det yderste. Og, 9 uger før stævnet i København blev jeg kørt ned af en bil med en del knubs og en brækket finger til følge. 8 uger med hånden i gips var ikke en del af planen og min deltagelse i København var pludselig langt væk. Men Kenneth fik kroppen på plads i ildtempo, og han fiksede en fin lille specialstøbt skinne, som jeg kunne have på til stævnet, så det ødelagte var bedst muligt beskyttet. Jeg gennemførte i København, og jeg indløste billetten til Hawaii. Kennets behandlinger og de helt enkle og simple hjemmeøvelser var, og er den dag i dag, en afgørende faktor for mine præstationer.

Jeg er en konkurrencedygtig agegroupe triatlet og duatlet på national og international niveau, og jeg har siden foråret 2016 gjort brug af Kenneths behandlinger. Body Correction har været en vigtig del af min progression, og Kenneth har hjulpet mig til DM, EM og VM medaljer.

Hvis du vil have kroppen i balance, det maksimale ud af din træning og performe bedst muligt, vil jeg på det varmeste anbefale Body Correction og Kenneth.

Hvis jeg skal sætte to ord på Body Correction og Kenneth skal det være ”Ægte interesse” og ”Yderst kompetent”.

De varmeste anbefalinger og en stor tak for hjælpen,

Karsten

 

PS: Jeg har også haft Kenneth til foredrag for 60 af mine kollegaer, som hver og en fik en fantastisk behandling og indsigt i teorien bag metoden og kendskab til hjemmeøvelserne. Det var en stor succes, og jeg ved, at flere efterfølgende har brugt Kenneth til at afhjælpe fysiske udfordringer.”

Klienthistorie: 15-årige Julie er elitediskodanser. Hør hendes historie her.
“Jeg startede ved Kenneth for tre år siden pga. en skade. Siden da, har jeg udviklet mig både fysisk og mentalt, og jeg har været næsten skadefri siden, da hans behandlinger er med til at forebygge skader. Han har givet mig nogle få øvelser, som gør det nemt at holde kroppen i balance.

Kenneths behandlinger har givet mig øget præstation til turneringer, et mere positivt mindset og et større overskud til at fokusere og se bort fra nervøsiteten. Jeg har lært at tro på mig selv. Hans behandlinger har fået mig til at gå fra at være en middel diskodanser til at ligge iblandt de bedste i verden.”
Klienthistorie: Nanna oplevede stærke smerter, spændinger og svimmelhed.
“Før jeg begyndte mine behandlinger hos Kenneth, havde jeg i flere år haft mange udfordringer og problemer med spændinger og stærke smerter i nakken og hele ryggen – i perioder også voldsom svimmelhed, som gjorde det udfordrende for mig at passe mit arbejde og have en normal hverdag. Det gjorde mig bekymret for min fremtid.

Jeg havde i lange perioder prøvet mange forskellige behandlinger, både fysioterapeuter, kiropraktorer og alternative behandlere – desværre uden held.

Det har været et spændende og lærerigt forløb hos Kenneth, og i de behandlinger man får, lærer man også meget om sin egen krop, den måde den reagerer på og hvorfor den reagerer, som den gør, så du ved, hvorfor du føler forskellige symptomer i kroppen.”